Category Archives: Læsning

Nyheder i april 2017

Hammer_Sushi_FORSIDE_FINAL_WEB 72 dpi_RGB

Skøn billedbog om Magda der skiftes til at bo hos mor og far, og om hvordan hun på ganske snedig vis får mest muligt ud af begge hjem. Bogens finurlige billeder af Magda og hendes far er tegnet af Sira Stampe.

Når Magda er hos far, må hun ikke sove i hans seng, og om lørdagen skal de rydde op og gøre rent. Hjemme hos mor må Magda altid sove i mors seng, og om lørdagen går de altid i biografen – ligesom hun også altid må få en stor cola, spise sushi til aftensmad og være længe oppe. ”Er det rigtigt?” spørger far. “Selvfølgelig er det rigtigt”, svarer Magda – og før far selv ved af det, får Magda lige præcis den dag, hun ønsker sig.”

Og det bliver ikke det sidste vi har hørt til Magda. Allerede til efteråret udkommer højtlæsningsbogen Magda vil selv bestemme.

Anne Sofie Hammer (f. 1972) er cand.mag. i dansk og pædagogik. Debuterede i 2009 med Villads fra Valby. Siden er der udkommet en række bøger om Villads, der også har lagt grund til både spillefilm og teater. Anne Sofie Hammer er også forfatter til højtlæsningsbøgerne Paris Belinda Hansen (2014) og Vi ses, Pellerøv (2017), samt ungdomsromanen Mig og Dylan Walker – eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår (2016).

Sira Stampe (f.1977) er uddannet skuespiller og er først for nylig sprunget ud som illustrator og børnebogsforfatter. Hun har dog tegnet og lavet historier, siden hun var helt lille. Sira er opvokset på Philippinerne og på Sri Lanka, hvorfor hun meget tidligt fik smag for engelsk og amerikansk børnelitteratur. I sine voksne år boede hun et smalt årti i London, før hun flyttede tilbage til Danmark, hvor hun i dag bor med sin mand og deres to drenge.

Anne Sofie Hammer og Sira Stampe: Hjemme hos mor får jeg altid sushi udkommer den 21. april 2017. Læs uddrag her.

 

Dahl_Charlie og Chokoladefabrikken_ marketing m simuleret folie_FINAL_WEB 72 dpi_RGB

Den klassiske børnebog om drengen Charlies fantastiske oplevelser genudgives nu i en ny-illustreret udgave med kulttegneren John Kenn Mortensen ved roret. Resultatet giver helt nyt liv til den kendte fortælling.

Charlies eventyr begynder, da han finder en guldbillet i en chokoladebar. Han er en af de fem heldige, der vinder et besøg i Willy Wonkas mystiske chokoladeimperium og alt det slik, han kan spise i resten af sit liv! Hvem vil ikke gerne besøge en fabrik, der fremstiller sliktapeter til børneværelser, tyggegummi, der aldrig mister smagen og bolsjer, der skifter farve hvert tiende sekund? Men besøget på chokoladefabrikken er fuld af både overraskelser og farer, og ikke alle fem udvalgte børn føler sig lige heldige under besøget… En herlig politisk ukorrekt og sjov fabel om relationer mellem børn og voksne – og om forkælelse, overbeskyttelse, grådighed og utålmodighed.

Roald Dahl (1916- 1990) var en af Englands allermest elskede børnebogsforfattere og er den dag i dag stadig en af de mest oversatte forfattere nogensinde. Hans prisvindende bøger har solgt over 200 millioner eksemplarer verden over. Flere af Roald Dahls moderne klassikere er blevet filmatiseret, senest Den Store Venlige Kæmpe (Spielberg, 2016). Charlie og Chokoladefabrikken er blevet filmatiseret flere gange, senest instrueret af Tim Burton med Johnny Depp i rollen som Willy Wonka (2005). Læs mere på www.roalddahl.com.

John Kenn Mortensen (f. 1978) er bedst kendt for sine post it-monstre, som i dag har kultstatus blandt tegneseriekendere. Blandt de mange fans tæller Neil Gaiman og andre prominente, udenlandske forfattere, som John tegner for. John Kenn Mortensen har over 150.000 følgere på Instagram og skriver foruden sine egne bøger også tv-programmer for DR Ultra. Læs mere om John Kenn Mortensen her.

Roald Dahl og John Kenn Mortensen: Charlie og chokoladefabrikken udkommer den 28. april 2017. Læs uddrag her.

Nyheder i februar 2017

ROS_Ulven i hjertet_omslag FORSIDE.indd

Anmelderrost YA-thriller om sindets afkroge, om svigt, traumer, forglemmelse og det ufortalte. Og om hvordan ikke alt tabt nødvendigvis bør findes igen. Efter overfaldet, der nær kostede hendes lillesøster Ella livet, blev Claire Graham sendt til en tante på Manhattan for at komme sig over traumet. Men skyldfølelsen over at have ladet Ella være alene den fatale aften hjemsøger stadig Claire. Bag hvert gadehjørne fornemmer hun nemlig den samme fare, som lurede dengang overfaldet fandt sted. Claires psykolog kalder det en sygelig angst, men Claire kender sandheden: Det var ulve, der overfaldt Ella, og nu vil de have mere.

Da Ella pludselig forsvinder, har Claire intet andet valg end at vende tilbage til den lille hjemby i Ohio og stå ansigt til ansigt med sin ødelagte familie. Claires eneste trøst er Ellas dagbog, der leder hende på sporet af den frygtindgydende sandhed bag Ellas overfald og forsvinden.

Andrea Hannah bor på landet i USA, hvor der er masser af mørke nætter og uhyggelige kornmarker, der kan bruges som inspiration i en thriller. Hun er uddannet på Michigan State University med speciale i specialundervisning. Når hun ikke underviser eller skriver, bruger Andrea tiden på at løbe, rejse og forsøge at holde sin mobs ude af køleskabet (ind til videre uden den store succes). Andrea er desuden også aktiv i Women’s Global Empowerment Fund.

Læs mere om forfatteren her. Læs uddrag af bogen her.

Andrea Hannah: Ulven i hjertet udkommer den 3. februar.

PICHON_Tom Gates 2_Gode_undskyldninger_FORSIDE_WEB 72 DPI_RGB

Gode undskyldninger (og andre fede ting) er den anden bog om Tom Gates – mester i skøre ideer og dårlige undskyldninger. Hans dagbøger er som altid spækket med sjove tegninger og skøre indfald.

Egentlig er Tom Gates’ liv genialt. Hvis altså ikke lige det var for de der lektier, som Mr. Fullerman har givet 5.F for (i ferien!); hans storesøster Delia (som gør, hvad hun kan for at forpeste hans liv!); og for nyheden om, at han og Derek er blevet udtaget til at være med i skolebandet (pattebørnsmusik og rasleæg!). Tom får brug for alle sine gode undskyldninger – og mere til – for at redde sig ud af kniberne.

Liz Pichon (f. 1963) er en engelsk forfatter. Hun har tegnet, siden hun var lille og startede sin karriere som grafisk designer af bl.a. pladecovers og T-shirts. Hun er også forfatter-illustrator til en række billedbøger. Bøgerne om Tom Gates er hendes første serie til større børn og samtidig hendes internationale gennembrud. Der er foreløbig udkommet 10 bøger i serien, som er oversat til 41 sprog og har solgt i mere end fire millioner eksemplarer.

Liz Pichon: Tom Gates. Gode undskyldninger (og andre fede ting) udkommer den 3. februar. Læs uddrag her.

 

Alt om at vaere pige2_omslag_HB_FINAL.indd

Alt om at være pige – Mens alle andre kysser handler om brevkasser, (lidt for) kåde hunde, løgne og hemmeligheder – og selvfølgelig om Ida, hendes venner og pinlige familie!

Hvordan er det at være en 14-årig pige, når drengene pludselig hellere vil kysse end at spille Fifa? Tja, Ida ville ønske hun vidste det, men desværre vil Vitus meget hellere kysse med Liva. Populære Liva, som både har store bryster OG en kæreste, men faktisk virker lidt ligeglad med den sidste. Der er ingen retfærdighed til! Selv Idas hund får mere erfaring på kærestefronten end hende… Pinligt!

Med masser af humor og varme fortæller den populære forfatter Camilla Wandahl en realistisk historie fra hverdagen, som den ser ud for tweenpigen, der så nemt kan synes, at alt er VILDT pinligt!
Et tøseunivers, som læserne kan spejle sig i, hvor de både bliver taget alvorligt og forhåbentlig kan grine lidt af sig selv og deres mange bekymringer.
Bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden. Første bog i serien Alt om at være pige udkom i 2016.

Camilla Wandahl (f. 1986) er uddannet folkeskolelærer og debuterede i 2009 med den anmelderroste ungdomsroman Hjerte i vente. Har siden bl.a. skrevet den populære serie Veninder for altid samt den letlæste Søstre på De Syv Have. Wandahl holder foredrag om sine bøger på skoler og biblioteker rundt omkring i hele landet og var blandt de sidste tre nominerede til Orlaprisen 2012 med første bind i Veninder for altid. Senest er YA-romanen Et stykke af månen udkommet (november 2016).

Camilla Wandahl: Alt om at være pige – Mens alle andre kysser udkommer den 10. februar. Læs uddrag her.

 

Dashner_MAZE-RUNNER-5_FEBEREN_FORSIDE_FINAL_WEB 72 DPI-RGB

SPOILER ALERT!
Her får de mange fans af det verdensomspændende fænomen, Maze Runner forhistorien til seriens første bind. Feberen er bogen, der indeholder alle svarene: Hvordan fandt WICKED alle lysboerne? Hvem er Gruppe B? Og hvilken side er Thomas og Teresa egentlig på?

Engang mødte Jorden sit endeligt. Skovene brændte, søer og floder tørrede ud, mens havene steg. Så udbrød en epidemi, og en global feber spredte sig. Familier uddøde, vold regerede, og mennesker slog mennesker ihjel. Ud af dette virvar voksede WICKED, der ledte efter svar. Og fandt den perfekte dreng. Drengens navn var Thomas, og Thomas byggede en labyrint.

Dette er historien om Thomas, og hvordan han byggede Labyrinten, som kun han selv kunne ødelægge. Løgne vil blive afsløret, hemmeligheder blive optrevlet, og loyaliteter vil blive testet.

James Smith Dashner (f. 1972), amerikansk forfatter til flere roste ungdoms- og voksenromaner. Blev med The Journal of Curious (2008) hædret med Borders Original Voices pick. Bor i Rocky Mountains med sin kone og fire børn. Den filmatiserede Maze Runner-trilogi var Dashners første udgivelse på dansk, og de populære bøger blev hans helt store gennembrud verden over. Senere på året kan fans glæde sig til en ny, hæsblæsende trilogi fra den populære forfatter, Dødsdoktrinen.

James Dashner: Feberen udkommer den 10. februar. Læs uddrag her.

 

Tjønn_Torseter_Den fineste historie_FORSIDE_FINAL_web 72 DPI_RGB

Den fineste historie er en billedbog for de større børn om at miste og om at mindes. Og om at finde trøst i fantasien og håbet. Vera har mistet sin lillebror, men om natten er de sammen, om natten puster Syl liv i lillebror og Vera og han forenes og er sammen, indtil det atter bliver morgen.

Hvad vil du have jeg skal vise dig i dag? spørger Syl. Den fineste historie, svarer Vera. Den jeg allerbedst kan lide. Den hvor der sker så meget ondt, men det ender godt til sidst.

– Citat fra bogen

Brynjulf Jung Tjønn (f.1980) er født i Seoul i Sydkorea og opvokset i Feios sogn og Fjordane. Han debuterede i 2002 med romanen Eg kom for å elske og har siden skrevet bøge for både børn og voksne. Tjønn fik tildelt Brageprisen 2013 for Hvor er du smuk.

Øyvind Torseter (1972) er illustrator og billedbogsskaber, uddannet ved Kent institute of Art and Design i England. Torseter har illustreret bøger for flere forskellige forfattere og udgivet egne billedbøger. Han har modtaget flere priser for sine bøger, bl.a. Bologna Ragazzi Award, Bokkunstprisen, Årets Vakreste Bok og Nordisk råds børne- og ungdomslitteraturpris. Flere af Torseters bøger er oversat til i alt 17 sprog.

Brynjulf Jung Tjønn og Øyvind Torseter: Den fineste historie udkommer den 28. februar. Læs uddrag her.

 

 

Nyheder januar 2017

haller_den-hvide-konkylie_forside_final_web-72-dpi_rgb

I over 40 år har Bent Haller skrevet bøger til børn, unge og voksne. Hans nyeste bog for de store børn, Den hvide konkylie, er en eventyrlig fortælling om kærlighed, hemmeligheder, magiske delfiner og en konkylie, der indeholder en vuggesang fra havets dyb.

Arion og Carla vokser op under vidt forskellige forhold – Arion på et slot og Carla i en simpel cirkusvogn. De to kender ikke noget til hinanden, men begge har en smuk sangstemme. Da den store sangkonkurrence i Citaaqua bliver annonceret, er et møde mellem dem uundgåeligt. Det huer dog på ingen måde Arion og Carlas fædre. Baron Magnifico og klovnen Zampano med den utilregnelige skygge hader nemlig hinanden, og deres børns møde bliver skæbnesvangert for alle. 

Bent Haller: Den hvide konkylie udkommer den 6. januar

 

flyvholm-tode_paa-bornholm_forside_final_web-72-dpi_rgb

 

På Bornholm må man græde overalt er en intens og fortættet kortroman om en ung pige i sorg.

Maria går i gymnasiet og har lige været udsat for det værst tænkelige, nemlig, at hendes stedfar Tore dør. Det værst tænkelige er en abstrakt størrelse at forholde sig til, især for Maria, der har svært ved at mærke noget som helst.

Jeg har lagt mærke til, at det er stemmen, man mister først. For eksempel når nogen fortæller, at de elsker én, og man ikke kan få sig selv til at sige »i lige måde«, før det næsten er for sent.

Eller når ens mor ringer og siger, at nu er Tore død, og man skal se sine brødre i øjnene og sige, at nu-er-det-nu, og man ikke ved hvordan.                                                                -Citat fra bogen

I et forsøg på at få styr på sig selv, stykker hun verdenskort, minder og oplevelser sammen, så både hendes mor, hendes papbrødre, Tore, hendes kæreste i England og hun selv kan rykke tættere sammen og skabe mening på ny.

Martha Flyvholm Tode: På Bornholm må man græde overalt udkommer den 12. januar, læs uddrag her.

 

Zoom on_GYS_De dodes cirkus_FINAL_NY.indd

Gys, gru og uhyggelige klovne skal nok få det til at krible koldt ned langs ryggen på den, der tør læse De dødes cirkus. To fætre begiver sig ind i en mørk skov, hvor de møder klovnen Bondo …

Bag den store skov ligger der et hjemsøgt cirkus. Det siger rygterne i hvert fald. Tore lader sig lokke af sin fætter Jørk til at besøge cirkusset for at vise, at han i hvert fald ikke er bange. Men intet er som det bør være. Tidligere artister hjemsøger nu skoven, og med en masse spøgelser i hælene må Tore og Jørk opklare, hvad der egentlig skete i de dødes cirkus. Kan drengene redde de tabte sjæle og selv slippe væk i live? Og hvad er den psykopatiske klovn Bondo egentlig ude efter?

Bjarke Schjødt Larsen: De dødes cirkus udkommer den 13. januar, læs uddrag her.

 

I disse to billedbøger forsøger to meget forskellige naboer at være venner. Men det kan altså godt være lidt svært, når den ene er en hyperaktiv og grænseoverskridende and og den anden en introvert og lidt lad bjørn.   

 john_davies_jeg-har-jo-sagt-godnat_forside_final_web-72-dpi_rgb

Jeg HAR jo sagt godnat! Bjørn er så forfærdelig træt, så træt, så træt. Og han har kun lyst til at sove. Der er bare det, at han har en hyperaktiv nabo, And, som slet ikke har lyst til at sove. Han vil meget hellere hænge ud og lave alt muligt vildt med sin ven Bjørn – og helst hele natten.

john_davies_jeg-har-jo-sagt_kan-lide-dig_forside_final_web-72-dpi_rgb

 Jeg HAR jo sagt, at jeg kan lide dig! Bjørn glæder sig til en lang, doven morgen for sig selv. Det passer bare rigtig dårligt med And, som synes, de skal bruge hele dagen på at fortælle hinanden deres livshistorier. For så vil de nok komme til at kunne lide hinanden endnu bedre. Og intet Bjørn siger eller gør, kan få And væk fra den idé.

Få en smagsprøve på Bjørn og Ands nabostridigheder i fede bogtrailere om de umage venner. Find dem HER og HER! Og læs uddrag her og her

Jory John og Benji Davis: Jeg HAR jo sagt godnat! og Jeg HAR jo sagt, at jeg kan lide dig! udkommer den 19. januar

 

benjamin_zu_og_stjernestoevet_forside_final300-dpi_rgb

Ali Benjamins anmelderroste bestseller og debutroman kommer nu endelig på dansk. Bogen er solgt til udgivelse i 21 lande og var finalist til National Book Award 2015. Zu og stjernestøvet er en historie om at blive uvenner med sin bedste veninde, og hvordan man kommer videre, når det ikke er muligt at få sagt undskyld.

Nogle hjerter slår kun omkring 412 millioner gange. Hvilket kan lyde af ret meget. Men faktisk bliver det ikke engang til 12 år.

Suzy Swanson – eller bare Zu – har altid vidst ting, som andre ikke ved. Hun kan redegøre for myrers søvnmønstre. Hun ved, at der er 150 millioner mennesker på verdensplan, der hvert år bliver forbrændt af gopler, og at det gennemsnitlige skolebarn har omkring 20 milliarder af Shakespeares atomer i sig. Men hun kan ikke forstå, hvorfor Franny Jacksons liv skulle slutte så tidligt… inden Zu fik undskyldt for det værste, hun nogensinde havde gjort mod sin bedste veninde. Zu må indse, at ikke alle historier ender lykkeligt, men også at nye historier heldigvis venter på at udfolde sig – og at de nogle gange venter uden for ens egen dør. Man skal bare turde åbne den.

Udover at være finalist til 2015 National Book Award, var Zu og stjernestøvet nomineret til 2016 UKLA Book Award samt nomineret til Årets Bog til mellemgruppen på Goodreads.com.

Ali Benjamin: Zu og stjernestøvet udkommer den 20. januar, læs uddrag her.

 

KRUMBACH_CATO_nivemaskinen_FORSIDE_FINAL_300 DPI_RGB

Anita Krumbach har skrevet teksten til sin første billedbog, og Cato Thau-Jensen har ladet sig inspirere til fantastiske billedcollager.

Det er en historie om en lille, kuet ulv, der en dag tager skruetrækkeren i egen pote og bygger en maskine, der kan sætte den store, farlige ulv på plads. Den store ulv går med tunge skridt. Glassene dirrer på bordet.
Den lille ulv lytter og krammer sin ven.

En morgen begynder de at bygge en nivemaskine med kæber, der kan knuse, kværne og kvase.

Læs uddrag her.

Anita Krumbach og Cato Thau Jensen: Nivemaskinen udkommer den 27. januar

hammer_vi-ses-pellerov_forside_hi-final_web-72-dpi_rgb

Anne Sofie Hammer er aktuel med historien om Pelle og Pelles morbror Mads, der pludselig forsvinder. En bog til de store børn om hvor vanskeligt det er, når de voksne prøver at skåne én og man derved kommer til at leve med et tab, som aldrig rigtigt bliver formuleret.

Vi ses, Pellerøv handler om Pelle, hvis morbror en dag pludselig flytter langt væk – helt uden at nogen fortæller Pelle hvorfor. Pelle var ellers ret vild med morbror Mads, som altid var sjov og anderledes og fyldt med fantastiske historier om blæksprutter og flagermus, sommerfugle og lappedykkere. Men hvad skal Pelle stille op, når ingen fortæller ham, hvad der egentlig er sket?

Anne Sofie Hammer: Vi ses, Pellerøv udkommer den 31. januar, læs uddrag her.

Åh de kære eventyr

Torseter_muledrengen_FORSIDE_MARKETING_FINAL_WEB 72 dpi_RGB

Mon ikke vi er ganske mange, der følger med i DRs julekalender: Den anden verden? En julekalender, der i tråd med en trend, som vi har set inden for B&U litteraturen de seneste år, tager fat i de klassiske eventyr og indsætter dem i en moderne kontekst. De fleste er vokset op med blandt andre Brødrene Grimms, Asbjørnsen og Moes og H. C. Andersens eventyr i den ene eller anden form. Og de seneste år er der blevet udgivet en lang række af eventyr. Det være sig mere eller mindre tro gendigtninger af de klassiske eventyr som fx Øyvind Torseters Muledrengen, der er en fri gendigtning af Troldens hjerte, Bjørn F. Rørvik og Gry Moursunds De tre Bukke Bruse i Badeland og Neil Gaimans Hans og Grete.  Og mere selvstændige udgivelser, som går i dialog med eller frit skriver ovenpå eventyrene, som fx Neil Gaimans Søvn og Torne og Cecilie Eken og Malene Reynolds Laugesens V. Eventyrene siger noget generelt om evigt gældende livsbetingelser, der er fælles for os alle, som fx udviklingen fra barn til voksen, hvilket også er et centralt emne i DRs Den anden verden, men de siger også noget om relationer mellem mennesker og de konfronterer den enkelte med egne dæmoner og/eller svagheder og mangler. Kulturkanon eller ej er eventyrene noget af det, de fleste af os har tilfældes uanset kulturelle og etniske baggrund, der er variationer fra land til land, kultur til kultur, men der er en fælles kerne, som vi alle kan nikke genkendende til. Så når DR laver en julekalender, der skriver ovenpå klassiske eventyr som fx Snehvide og Askepot og når forfattere ligeledes trækker på arven fra eventyrene, trækker de på en fælles arv og et fælles menneskeligt grundvilkår, som vi alle kan nikke genkendende til og spejle os i. Men eventyrene kan også bare læses (ses) og nydes som gode og spændende historier med eller uden prinser og prinsesser. Inspireret af Den anden verden og i erkendelse af de mange eventyr og gendigtninger, er her en lille liste med gode bud på eventyr til julelæsningen for små og store læsere:

Bjørn F. Rørvik og Gry Moursund: De tre Bukke Bruse i badeland (2013)
Bjørn F. Rørvik og Gry Moursund: De tre Bukke Bruse vender tilbage (2015)
Liva Skogemann og Bodil Molich: Tulle og ulven (2015)
Neil Gaiman og Chris Riddell: Søvn og Torne (2015)
Neil Gaiman og John Kenn Mortensen: Hans & Grete  (2015)
Aaron Frisch og Roberto Innocenti: Pigen i rødt (2013)
Øyvind Torseter: Muledrengen (2016)
Jesper Wung-Sung og Anna Margrethe Kjærgaard: Den hvide kanin og den sorte hat (2016)
Jesper Wung-Sung og Otto Dickmeiss: Lillefingeren (udkommer 3. marts 2017)
Cecilie Eken og Malene Reynolds Laugesen: V (2016)
Cecilie Eken og Mårdøn Smet: Det levende sværd (2012)
Bent Haller: Den hvide konkylie. Et kærlighedseventyr (udkommer 6. januar 2017)
Marissa Meyer: Cinder (2016)

meyer_cinder_lk-1_marketing_forside_final_web-72-dpi_rgb

 

 

 

Fantasy viser os vores potentiale som mennesker

af Christine Fangel Juhl 

Fantasy er ikke kun for børn. Også voksne læser med, når bogen bebos af troldmænd, fabeldyr og menneskevæsner med haler. For fantasy er ikke blot underholdning for unge mennesker, men har potentialet til at lære os mere om vores virkelige verden.

 

Fantasy har i årevis været en af de mest populære genrer blandt unge læsere. Fantastiske historier med drager, magi og fremmede væsner, som man finder i eksempelvis Lene Kaaberbøls bøger om Skammerens datter og Kenneth Bøgh Andersens serie om Den store djævlekrig er nået bredt ud blandt børn og unge ved at appellere til fantasien og tilbyde et andet perspektiv på tilværelsen.

Også norske Siri Pettersen har med sin trilogi Ravneringene oplevet stor succes både i hjemlandet og her i Danmark, hvor andet bind, Råddenskab, netop er udkommet til flotter anmeldelser, såvel som i resten af Europa. Bøgerne følger den haleløse pige, Hirka, der udstødes af det samfund, hun vokser op i, hvor mennesker blot er et uhyggeligt sagn, og halen kilde til identitet og sammenhold.

Da Siri Pettersen forsøgte at få Ravneringene ud i verden, blev hun mødt med en holdning om, fantasy på trods af genrens popularitet ikke altid nyder høj status i bogmiljøet.

»Vældig mange sagde, at bogen ikke ville blive til noget. Det var jo fantasy af en norsk debutant! Hvis nogen var interesserede i at udgive den, så ville ingen købe den. Og hvis der var nogen, der ville købe, jamen så ville medierne ikke skrive om den. Og hvis de tilfældigvis ville skrive om den, så ville bogen i hvert fald aldrig blive til en lydbog, fordi den er for tyk og for dyr. Men det viste sig jo alt sammen ikke at holde stik.«

Ikke kun for børn
Ravneringene udgives både i Norge og i Danmark som en børne-ungdomsbog. Men når Siri modtager fanpost – og det gør hun i stor stil – er der afsendere fra alle aldersgrupper.

»Jeg hører fra læsere, der er 70 og fra læsere, der er 12, og det er både mænd og kvinder. Jeg fornemmer ikke, at fantasy længere har tydelige aldersgrænser.«

At voksne læsere også kaster sig over de magiske og overnaturlige historier er noget, der ifølge Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor ved DPU ved Aarhus Universitet, kan hænge sammen med, at generationen af de første Harry Potter-læsere nu selv er omkring de 30 år og har taget genren med sig ind i voksenlivet. En påstand der også underbygges af bibliotekar på Vanløse Kulturstation, Julie Arndrup:

»Siden Harry Potter og Twilight har de voksne virkelig fået øjnene op for alt det gode, der ligger i grænselandet mellem børn, ung og voksen. Genren er bred, og tiltrækker fra man bliver en ok læser omkring 10-12 års alderen og op til 99+. Mange titler tager højde for det og kan læses og forstås i flere lag.«

Dykker man ned i Københavns bibliotekers udlånsstatistik, viser det sig, at de fantasytitler, der er opstillet under voksen, udlånes næsten lige så meget, som fantasy opstillet i børneafdelingen. Hvor fantasy udgivet til børn og unge i snit blev udlånt 3,06 gange i 2015, udlåntes fantasy fra voksenafdelingen 2,85 gange.

Ny fantasy-guldalder
Anne Søndergaard, der er redaktionschef på forlaget Cicero, er enig i, at fantasy af i dag kan takke ældre fantasy-succeser for at have bredt målgruppen ud. Det fantastiske er blevet acceptabelt og genren mere appetitlig for en læser, der måske ikke plejer at læse fantastiske historier, fordi vi har vænnet os til genrens magi – endda så meget, at vi nu befinder os i en ny fantasy-guldalder:

»Der er noget i tiden, der tillader den voksne læser at acceptere fantasypræmissen. Og det skyldes i høj grad tv-serien Game of Thrones, Harry Potter-bøgerne og Tolkiens univers,« fortæller Anne Søndergaard, og forklarer videre: »Vi har lettere ved at godtage en præmis, der indeholder fantasyelementer end tidligere, for vi har fået noget med i bagagen fra Tolkien og de andre.«

Fantasy har også sneget sig ind i Ciceros udgivelser. Forlaget, der er kendt for at udgive romaner til den voksne læser, hvor den gode og underholdende historie er i centrum, har netop udgivet australske Ilka Tampkes Albions Datter, som er første bind i en trilogi. En anden trilogi, Robin Hobbs Farseer-serie, er også på vej. Første bind, Snigmorderens lærling, udkommer i foråret 2017, og serien er oversat til over tyve sprog og solgt i seks millioner eksemplarer på verdensplan.

Fælles for Tampke og Hobbs er, at deres bøger er store, historiske romaner. Her truer politiske magtkampe og intriger et fortidigt samfund, hvor magi er en naturlig med- og modspiller.

Viser vores potentiale
Men hvad er det præcis, fantasy giver os, som den traditionelt realistiske roman ikke kan tilbyde?

»Fantasy-elementerne kan tilføre et ekstra fantasilag, der taler til vores følelser på en anderledes måde. Man får et ekstra emotionelt lag, og det giver plads til, at man kan lave andre forsøg med figurerne,« forklarer Anne Søndergaard.

Også fantasygenrens ikke-realistiske rum er særdeles velegnet til at sige noget om den verden, vi lever i. Det mener i hvert fald Siri Pettersen:

»Fantasy er et værktøj, hvor man med det overnaturlige kan fortælle noget vigtigt om virkeligheden. Sæt nu jeg ville skrive en historie om krig og konflikt, og jeg så valgte at skrive en samtidsroman om Mellemøsten. Alle, som ville læse den, ville allerede være forudindtaget om Mellemøsten og have en mening om, hvad der er galt. Hvis jeg derimod skriver om en konflikt mellem Manfalla og Ravnhov, så er der ingen, der kender positionerne i forvejen,« fortæller Siri og pointere, at dem, der kritiserer fantasy for at være urealistisk, misforstår genren og dens funktion totalt.

»Man undervurderer konsekvent fantasys rolle som motivation og inspiration til ens egen rolle og ageren i verden. Hvor socialrealismen fortæller os, at mennesket er svagt og egoistisk, rusker fantasy os op fra rendestenen og viser os vores potentiale.«

FAKTAGennemsnitligt udlån på fantasybøger fra Københavns biblioteker, 2015:

  • Opstillet i børneafdelingerne: 3,06 gange
  • Opstillet i voksenafdelingerne: 2,83 gange

Kilde: Hovedbiblioteket, Københavns Kommune.