Category Archives: Priser

Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris til Brune

I går blev Nordisk Råds børn- og ungdomslitteraturpris.  Prisen gik til en lille perle af en norsk børnebog, nemlig Håkon Øvreås og Øyvind Torseters Brune. Bogen er udgivet på Norsk Gyldendal og udkommer snart på dansk på forlaget Carlsen. Vi ønsker Håkon Øvreås og Øyvind Torseter et hjertelig tillykke med prisen, og kan kun anbefale, at man læser Brune, for den er virkelig skøn. Til højtlæsning fra 5-6 år og til selvlæsning fra ca. 9 år.

Læs motivationen her. Se alle prismodtagere her.

Nordisk Råds priser

I dag bliver Nordisk Råds kulturpriser uddelt. Mest af alt er jeg spændt på, hvem der modtager henholdsvis Nordisk Råds Litteraturpris, hvor Ida Jessen og Claus Beck-Nielsen er de to danske nominerede forfattere. Og til Nordisk Råds pris for Børne- og ungdomslitteratur, hvor Louis Jensen og Hanne Kvist er de to danske nominerede. Se alle de nominerede til Nordisk Råds Litteraturpris her. Og til Nordisk Råds pris for Børne- og ungdomslitteratur her. Og læs en anmeldelse af den nominerede børne- og ungdomsbøger her.

BØFA prisen til Rachel Røst

8061130

I år går BØFA prisen til Rachel Røst, kvinden bag det fantastiske og meget sympatiske initiativ: Læs for livet. Med Læs for livet sørger Rachel Røst ikke alene for, at en masse udsatte børn og unge for bøger, hun formidler bøgerne, hjælpe med at indrette læsekroge og lytter til ønsker og prøver efterfølgende at skaffe de ønskede bøger. Et stort og hjerteligt tillykke til Rachel Røst. Der er bøger på vej.

Læs begrundelsen her. Læs om Læs for livet her.

Nominerede til Kulturministeriets børnelitteraturpriser

Herzog_Clante_PSSST_FINAL_WEB72 DPI_RGB

Så er der atter jubel på Købmagergade. I fredags blev det offentliggjort, hvilke forfattere og illustratorer, der er nomineret til Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger og  Illustratorprisen for børne- og ungdomsbøger.  Og Annette Herzogs og Katrine Clantes grafiske roman Pssst er nomineret i begge kategorier. Psst er også nomineret i to kategorier til Pingprisen, der uddeles 7. juni.

De øvrige nominerede til Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger er:Hanne Kvist: To af alting, Gyldendal 2013. To af alting er også nomineret til Nordisk Råds pris for børne- og ungdomslitteratur.
Glen Ringtved og Sanne Munk Jensen: Dig og mig ved daggry, Gyldendal 2013.

De øvrige nominerede til Kulturministeriets Illustratorpris for børne- og ungdomsbøger er:
Hanne Kvist: To af alting, Gyldendal 2013
Anna Margrethe Kjærgaard: Bror, Turbine 2013

Læs Kulturministeriets pressemeddelelse her.