Tag Archives: e-bøger

E-bøger i undervisningen

Billedet er lånt her:

Billedet er lånt her

For nogle er det muligvis en gammel nyhed, men jeg tror også, at der er rigtig mange, der ikke ved, at det er muligt at låne e-bøger i klassesæt til brug i undervisningen på alle CFU’er. CFU’erne har mere en 100 titler fordelt på bøger til indskoling, mellemtrinnet og udskolingen, som kan lånes og anvendes i undervisningen.

Læs mere om, hvilke titler, der stilles til rådighed og hvordan du låner bøgerne her.

Del gerne jeres erfaringer med at arbejde med skønlitteratur digitalt. Jeg modtager altid gerne indlæg og ideer til indhold på bloggen.

 

Ha’ en dejlig weekend og god læselyst!

Hilsen Anette

Ny app til børnefamilier

Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der synes, det kan være svært at finde rundt i junglen af apps, e-bøger og lydbøger, når man lige vil finde en god digital historie til sit barn. Det har Rosinante&Co i samarbejde med Gyldendal heldigvis gjort noget ved. Med den nye BØRNeBØGER app, har vi samlet alt det bedste børnelitteratur fra Rosinante&Co og Gyldendal i én app. Hent app’en i app store og gå på opdagelse i den mange muligheder. BØRNeBØGER app’en er knyttet til bloggen og facebooksiden med samme navn. Rigtig god fornøjelse.

Se trailer her.

Gode tilbud og konkurrence på BØRNeBØGER

Mangler du gode børnebøger til din iPad, iPhone eller iPod, er der frem til og med den 31. august nogle rigtig gode tilbud på app’s og e-bøger fra Rosinante&Co og Gyldendal via BØRNeBØGERs facebook side. Man kan fx få Stian Holes Garmanns sommer til 45,- kr., Anne Sofie Hammers Villads fra Valby ligeledes til 45,- kr. og Kim Fupz Aakesons Vitello ridser en bil til 29,- kr.  Samtidigt er det også muligt at deltage i en konkurrence, hvor man kan vinde et  signeret eksemplar af Josefine Ottesens Trine Trold og Lars Larve, der udkommer den 21. august, en signeret original illustration fra bogen af Naja Schönemann, en E-bog til iPad med ord-for-ord markering – indtalt af forfatteren samt en CD med Bogstavsangen fra www.legelaesning.dk skrevet og indsunget af Jan Schönemann

Deltag i konkurrencen her.

Læs mere om de mange tilbud på BØRNeBØGERs facebookside og husk også bloggen, BØRNeBØGER.

Det bliver endnu lettere at købe e-bøger fra Gyldendal og Rosinante&Co

Både de, der allerede ejer en iPad og de, der er så heldige at få en i julegave, kan glæde sig over, at det fra i dag er blevet lettere at købe e-bøger fra Gyldendal og Rosinante&Co.

Gyldendal og Rosinante&Co har netop indgået en aftale med Apple, og det gør det muligt at købe et udvalg af Gyldendal- og Rosinante&Co-bøger i Apples iBook Store.

I første omgang kan man købe 50 titler fra Gyldendal og 50 titler fra Rosinante&Co. Bøgerne kan købes fra i dag d. 20. december 2011, og allerede i starten af 2012 vil der være mulighed for at købe flere.

”Nu er vi helt klar til det digitale julesalg. Det bliver både nemt, hurtigt og bekvemt for alle de heldige mennesker, der får en iPad i julegave at hente e-bøger til den. Vi ser iBookstoren som et godt supplement til de mange forskellige digitale salgskanaler, som vi allerede arbejder med.” siger Gyldendals digitale redaktionschef, Karen Westman Hertz.

Blandt de nye e-bøger kan man finde mange af julens helt store bestsellere. Således er både Sort hvid af Liza Marklund, Dette burde skrives i nutid af Helle Helle, Blodig genvej af Julie Hastrup, Giganternes fald af Ken Follett, Hulernes sang af Jean M. Auel, Et eventyr af Jonas T. Bengtsson på den digitale boghylde fra Rosinante&Co. Og fra Gyldendal er det bl.a. titler som Solisten, bogen om Kim Larsen af Peter Rewers og Jakob Lund, Undskyldningen af Hanne-Vibeke Holst, Ukulele-jam af Alen Meskovic, Kampen om Tronen af George R. R. Martin og Alting har sin pris af Lotte og Søren Hammer, der står på hylden. 

For yderligere information kontakt:
Redaktionschef Gyldendal Digital: Karen Westman Hertz, dir. tlf. 3375 5974

Med venlig hilsen
Gyldendal og Rosinante&Co