Tag Archives: nomineringer

Blixenprisen for årets børne- og ungdomsforfatter – Høstprisen

Stéphanie Surrugue er vært når Dansk Forfatterforening og Danske skønlitterære Forfattere den 29. maj præsenterer Blixenprisen for første gang. Blixenprisen er en prisuddeling, der med 12 forskellige priskategorier vil samle og hylde hele den danske bogbranche i alle dens grene og genrer. Juryerne løftede i går sløret for de nominerede i kategorierne årets børne- og ungdomsforfatter og årets faglitterære udgivelse.

De nominerede til Blixenprisen for årets børne- og ungdomsforfatter – Høstprisen er:
Morten Dürr med Skaderne, Alvilda 2014
Ida Jessen og Hanne Bartholin: Den store Carl, Høst & Søn 2014
Lene Kaaberbøl, Genkommeren (bind seks i serien Vildheks), Alvilda 2014

De nominerede til Blixenprisen for årets faglitterære udgivelse:
Anders Bøgh, Helle Henningsen, Kristian Dalsgaard (red.): Nørre Vosborg i tid og rum, Bd. I-II, Aarhus Universitetsforlag, 2014
Morten Møller: Ellen og Adam: en fortælling om kærlighed og terror i Stalins Moskva, Gyldendal, 2014
Jeanette Varberg: Fortidens slagmarker: krig og konflikt fra stenalder til vikingetid, Gyldendal 2014

De øvrige kategorier er:
Blixenprisen for årets skønlitterære udgivelse – The Blixen Literary Award
Blixenprisen for årets journalistiske bog
Blixenprisen for årets oversætter
Blixenprisen for årets omslag
Blixenprisen for årets boghandler
Blixenprisen for årets redaktør
Albert Dams Mindelegat
Blixenprisen for årets innovation – Saxos Innovationspris
Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen Legat

Der er ikke nominerede i disse kategorier.

Derudover er det allerede blevet offentliggjort, at modtageren af en Blixen for Årets Novelleforfatter – Zinklar-prisen – med hvilken der følger 100.000 kr., går til den internationale stjerneforfatter, Julian Barnes, der personligt vil modtage prisen ved uddelingsshowet.

Da børne- og ungdomslitteraturen ligger denne blog nærmest hjertet, kan I nedenfor se, hvem der sidder i Høstpris juryen, ellers henvises til Blixenprisens hjemmeside.

Blixenprisen for årets børne- og ungdomsforfatter – Høstprisen
Jury: Josefine Ottesen (juryformand), Julie Arndrup og Anna Skyggebjerg
Fundats: En Blixen for årets børne- og ungdomsforfatter – Høstprisen – gives til en forfatter, der producerer nyskabende børne- eller ungdomslitteratur, der i sin form eller tematik udfordrer, bevæger og vækker til eftertanke.
Sponsor: Rosinante & Co.
Pris: 25.000 kr.

Læs mere om Blixenprisen her.

Flot nominering til Jesper Wung-Sung

I går blev det på Bologna Children’s Book Fair offentliggjort hvilke 14 titler, der er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Og det er med stor glæde og stolthed, at vi kan fortælle, at Jesper Wung-Sungs Ud med Knud er blandt de 14 nominerede. Vi ønsker Jesper et hjerteligt og stort tillykke. Også tillykke til Mette Hegnshøj, som er nomineret med Ella er mit navn, vil du købe det? udgivet på Dalgaard & Jensen. Mette Hegnshøj har netop vundet Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomslitteratur for Ella er mit navn, vil du købe det. En pris, der uddeles den 16. april. Lars Gabel modtager ved samme lejlighed Kulturministeriets illustratorpris for sine illustrationer til De vilde svaner.

Vores Rebecca Bach-Lauritsen var blandt de tre nominerede til Kulturministeriets Forfatterpris for bønre- og ungdomsbøger med Ellens ark. En nominering, som vi også er meget stolte af og glade for. Den sidste nominerede var Tina Sakura Bestle med Skyggefugl, udgivet på Gyldendal.

Læs mere om Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris og se de øvrige nomineringer her.

 Jens RaahaugeJens Raahauge offentliggør de nominerede kandidater til Nordisk Rådspris for Børne- og ungdomslitteratur

Sigurður Ólafsson viser Ud med Knud frem

Sigurður Ólafsson viser Ud med Knud frem

13 af de 14 nominerede værker, den grønlandske mangler.

13 af de 14 nominerede værker, den grønlandske mangler.

Pingprisen 2013

Det er nu blevet offentliggjort, hvilke tegneserier, der er nomineret til Pingprisen 2013. Høst & Søn har to blandt de nominerede. Kim Fupz Aakeson, Mikkel Sommer og Erik Barfoeds De gale er nomieret i kategorien Bedste danske tegneserie og Rasmus Meisler og Camilla Hübbes Tavs er nomineret i kategorien Bedste børne/ungdomstegneserie. Vi krydser fingre og glæder os i det hele taget til overrækkelsen, som finder sted i Lille Vega den 1. juni i forbindelse med at der afholdes Copenhagen comics i Øksnehallen.

Læs mere om Pingprisen og se alle de nominerede her. Og læs mere om Copenhagen comics her.