Tag Archives: nyheder

Nyheder i september 2016

September byder på følgende nyheder

Oppel_NAAR FOERST MAN HAR SAGT JA_FORSIDE_FINAL_WEB 72 dpi_RGB

Når først man har sagt ja er en mørk og sælsom fortælling om familierelationer på godt og ondt, og om hvor farligt det kan være at sige ja til noget, man ikke kan overskue konsekvenserne af.

Steven er nervøs. Nervøs over hvepsene i haven, nervøs over naboerne, men han er allermest nervøs over sin nye spæde lillebror, som er alvorligt syg. I sine drømme får Steven besøg af et englelignende væsen, som siger, at hun kan fikse hans bror.
Og Steven tøver ikke med at sige ja. Men han begynder hurtigt at fornemme, at noget er galt. Helt galt. For englen viser sig at være en hvepsedronning, og hun vil ikke fikse lillebroren, men derimod erstatte ham. Men kan Steven ændre sit ja til et nej?

Romanen har modtaget adskillige priser i udlandet, heriblandt CLA Notable Book for Children, New York Times Editors Choice og Wall Street Journal Best of 2015.

HENT GRATIS LÆSEPRØVE HER

Kenneth Oppel (f. 1967) er en canadisk forfatter, uddannet inden for engelsk og filmhistorie. Han udgav sin debutroman Colin’s Fantastic Video Adventure i 1985, efter at Roald Dahl havde anbefalet den til udgivelse. Siden har Oppel udgivet 29 bøger for børn i alle aldre, hvor hans fantasyserie Silverwing om flagermuse er den mest kendte.

Kenneth Oppel har modtaget mange canadiske og britiske priser, og har derudover været nomineret til både H.C. Andersen og Astrid Lindgrens litteraturpriser for børnelitteratur flere gange.  Romanen er foreløbigt solgt til seks lande.  Oppel bor i dag i Toronto med sin kone og deres tre børn.

Kenneth Oppel: Når først man har sagt ja udkommer 2. september

 

Boegh Andersen_Den faldne djaevel_6_FORSIDE_FINAL_WEB 72 dpi_RGB

Det afgørende og absolut ondeste slag står for døren!
Den faldne djævel er sidste bind i Den Store Djævlekrig, og hermed byder mørkets mester et definitivt farvel til Filip Engell og til hans kamp mod de sorte kræfter, der truer med at ødelægge ham og alt, hvad han har kært.

Filip er tilbage i Helvede, men han er ikke den eneste, der er vendt tilbage. En gammel, nådesløs ondskab har rejst sig, og noget frygteligt er under opsejling. Den Store Djævlekrig er langt fra udkæmpet, men denne gang foregår slaget i det skjulte, og det er ikke kun Helvede, der er under angreb. Det er større end nogen – selv Gud og Djævelen – gør sig begreb om. Det er slutningen.

Den Store Djævlekrig beretter ikke blot om kampen mellem det gode og det onde. I Filip Engells billede fortælles også en eviggyldig historie om menneskets indre kamp med sig selv, og de helt store spørgsmål tages under behandling: Hvad er meningen med livet, og hvad vil det sige at være et menneske? I Den faldne djævel udvides universet betragteligt, og læseren får bl.a. den sande forklaring på Jesus’ korsfæstelse, bliver vidne til Ragnarok samt verdens første mord, begået af Gud selv, som nævnes i 1. Mosebog, kap. 3, 21 – i Bibelen, som Fanden læser den …

Hør Kenneth fortælle om bogen HER (N.B. Husk at se filmen HELT til ende!)

HENT GRATIS LÆSEPRØVE HER

Kenneth Bøgh Andersen (f. 1976) bor i Valby og er en af tidens mest populære forfattere blandt store børn og unge. Han debuterede i 2000 med Slaget i Caïssa. Siden er han udkommet med 30 titler: Blandt andet dystopien De hvide mænd (2003), serien Den Store Djævlekrig 1-5 (2005-2015), serien om Antboy 1-6 (2007-2012), Julemandens død (2013) Tempus Fugit (2014), og senest gysernovellesamlingen Black out (2016). Den Store Djævlekrig har solgt omkring 130.000 eksemplarer alene i Danmark siden 2005, djævlepigenavnet Satina er blevet godkendt af Indenrigsministeriet som pigenavn og omkring Kenneth Bøgh Andersen er der vokset en enorm fankultur. Filmrettighederne til serien er ligeledes under option. Kenneths bøger udkommer i 14 lande, senest er Antboy serien solgt til Kina. I den forbindelse rejser Kenneth til efteråret til Kina, hvor han deltager på børnebogsmessen i Beijing.

 

Kenneth Bøgh Andersen: Den faldne djævel udkommer den 16. september

 

Hammer_villads_UHYGGELIGE halloween_FORSIDE_ FINAL_web 72 dpi_RGB

Det er Halloween, og Villads og Amalie vil gerne ud og rasle. Men deres forældre kan slet ikke forstå, hvad der er det sjove ved blod og økser og zombier og den slags. De synes, at det må være nok at klæde sig ud til fastelavn.

“Hvis der er små børn i nogen af de huse, hvor I ringer på, så tisser de da i bukserne af skræk”, siger Villads far. Men det er jo lige netop det, der er det sjove, synes Villads. Heldigvis ender det med, at de får lov. Det er også rigtig sjovt. I hvert fald til at starte med. For som sædvanlig, når det handler om Villads, så ender tingene lidt anderledes end forventet.

Bogen er gennemillustreret så de yngste Villads-fans også kan være med.

HENT GRATIS LÆSEPRØVE HER

Anne Sofie Hammer (f.1972) er cand. mag. i dansk og pædagogik. Debuterede i 2009 med Villads fra Valby, opfulgt af Villads fra Valby i 0.V (2010), kalenderbogen Villads fra Valby holder jul (2012) og Villads fra Valby på sommerferie (2015). Der er også kommet seks bøger i Læs selv-serien om Villads fra Valby (2012-14), samt senest Kig-og-find bogen Villads fra Valby Sikker i trafikken (2016) og to billedbøger Villads fra Valby køber slik og Villads fra Valby er indbrudstyv (2016). Udover bøgerne om Villads fra Valby har hun udgivet den letlæste ungdomsbog London Kalder (Zoom On, 2011) højtlæsningsbogen Paris Belinda Hansen (2014) og senest den humoristiske ungdomsbog Mig og Dylan Walker – eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår (2016)

Dina Gellert (f. 1961) arbejdede i mange år på animationsfilm i ind- og udland. Siden 1993 har hun været selvstændig illustrator og forfatter, primært på billedbøger, sangbøger og letlæsningsbøger.

Anne Sofie Hammer og Dina Gellert: Villads fra Valbys uhyggelige halloween udkommer den 22. september

 

Hammer_Villads_Maler udenfor stregerne_FORSIDE_FINAL_WEB 72 DPI_RGB

Villads fra Valby maler uden for stregerne er en ny, anderledes male- og aktivitetsbog, som i bedste Villads fra Valby-stil opfordrer børnene til at løse opgaverne på deres helt egen måde og male udenfor de streger, de voksne altid har så travlt med at fortælle, at man skal holde sig indenfor.

Med inspiration hentet fra de populære Wreck this Journal-bøger og med afsæt i Anne Sofie Hammers populære historier om Villads fra Valby vil børnene møde male- tegne-, klippe-og klistreforslag som appellerer til deres kreativitet, humor og fantasi.

HENT GRATIS LÆSEPRØVE HER

Anne Sofie Hammer (f.1972) er cand. mag. i dansk og pædagogik. Debuterede i 2009 med Villads fra Valby, opfulgt af Villads fra Valby i 0.V (2010), kalenderbogen Villads fra Valby holder jul (2012) og Villads fra Valby på sommerferie (2015). Der er også kommet seks bøger i Læs selv-serien om Villads fra Valby (2012-14), samt senest Kig-og-find bogen Villads fra Valby Sikker i trafikken (2016) og to billedbøger Villads fra Valby køber slik og Villads fra Valby er indbrudstyv (2016) Udover bøgerne om Villads fra Valby har hun udgivet den letlæste ungdomsbog London Kalder (Zoom On, 2011) højtlæsningsbogen Paris Belinda Hansen (2014) og senest den humoristiske ungdomsbog Mig og Dylan Walker – eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår (2016)

Dina Gellert (f. 1961) arbejdede i mange år på animationsfilm i ind- og udland. Siden 1993 har hun været selvstændig illustrator og forfatter, primært på billedbøger, sangbøger og letlæsningsbøger.

Anne Sofie Hammer og Dina Gellert: Villads fra Valby tegner uden for stregerne udkommer den 22. september

Zoom on_Jeg giver dig mit ord_FINAL.indd

 

Jeg giver dig mit ord er en letlæst roman til unge om venskab og kærlighed. Og om kalendergaven fra Atle, der pludselig får Molly til at se ham i et helt andet lys.

Mollys klasselærer, Sanne, har fået den idé, at der skal udveksles kalendergaver i klassen, og at hun skal bestemme, hvem, der skal give til hvem. Molly skal give til Petrine og vil lave hende et armbånd, men hvorfor pokker er det Atle, der skal give hende? Den creepy fyr.

Han har været tre år i klassen, men hun kender ham overhovedet ikke og har aldrig haft noget med ham at gøre. Han sidder bare der bagest i klassen og gemmer sig bag sit lange pandehår. Mikkel brokker sig højlydt over Sannes juleflip og mener, at hun glemmer, at de ikke er småbørn.

Altes gave til Molly starter som lidt af et mysterium, og som dagene går, kommer den til at fylde mere og mere i Mollys bevidsthed. Hendes syn på Atle forandres, måske er han slet ikke så creepy og mærkelig …

HENT GRATIS LÆSEPRØVE HER

Annette Bjørg (f.1964) har gået på Center for Børnelitteraturs forfatterskole og debuterede i 2008 med billedbogen Plasterpigen. Siden har hun bl.a. skrevet den historiske spændingsroman for unge Dødens å (2011), som hun modtog Skriverprisen 2012 for og den letlæste ungdomsroman, Du er den eneste (2013) og børnebogen, Kniven (2015).

Annette Bjørg: Jeg giver dig mit ord udkommer den 22. september

 

Albertalli_SIMON_VS_VERDENS_FORVETNINGER_FINAL_web 72 dpi_RGB

Prisbelønnet roman om den første kærlighed mellem to drenge.

Simon er endnu ikke sprunget ud, og foretrækker det også sådan. Han vil gerne selv vælge hvor og hvornår. Men det er ikke let at være 16 år og homoseksuel, når man bor i Georgia – en amerikansk sydstat befolket af macho-mænd og hillbillies. Da en e-mail falder i de forkerte hænder, er bolden pludselig ikke længere på Simons egen banehalvdel.

Simon er blevet afsløret af klassens klovn Martin i at føre en anonym e-mail korrespondance med en fyr, der kalder sig Blue. Simon har fundet Blue på Tumblr. Undervejs i korrespondancen finder de ud af, at de begge er bøsser, men uheldigvis har Simon glemt at logge af, og Martin indleder en passiv-aggressiv afpresning, hvor Simon for at bevare anonymiteten skal sørge for, at Martin kommer i kontakt med Simons gode veninde Abby. Det lykkes dog ikke, og pludselig kan Simon se sig selv afsløret på Tumblr. Sideløbende er han og Blue sprunget ud for deres familier, og deres korrespondance blevet stadig mere intim og kærlig, uden at de ved, hvem hinanden er – kun, at de begge to er fra samme område.

En rørende, romantisk og morsom roman om at springe ud, tage chancer og ikke mindst gå efter den flig af lykke som livet pludselig tildeler dig fra en uventet hånd.

HENT GRATIS LÆSEPRØVE HER

Becky Albertalli er klinisk psykolog og har i mange år haft det privilegium at rådgive, hvad hun kalder “kløgtige, nørdede, uimodståelige unge”. I syv år har hun har også været med i ledelsen af en støttegruppe for ikke-heteroseksuelle unge. Becky Albertalli bor i Atlanta med sin familie, og hun debuterede i 2015 med “Simon vs. The Homo Sapiens Agenda”. Bogen har modtaget flere priser som årets debutroman og er solgt til 22 lande. Desuden har 20 Century Fox option på filmrettighederne.

Becky Albertalli: Simon vs. verdens forventninger udkommer den 30. september

 

Zoom Ind_Fodselsdagsfesten_omslag_FINAL.indd

Fødselsdagsfesten er en letlæst historie om at være næsten 13 år og føle sig lidt til overs, når ens bedste veninde har fået en kæreste, samtidig med at man måske også er ved at få en selv.

My og Freja er inviteret til fødselsdagsfest hos Anna fra klassen. Adam, som My mødte på Tivoli-turen sammen med Freja, må også gerne komme med. Men hvor vild er Adam egentlig med My? My er ikke helt sikker. Især ikke, da hun først er kommet til at sende ham verdens pinligste besked på Facebook. Bogen er en selvstændig fortsættelse til Dobbeltdaten.

Caroline Ørsum debuterede med Hovedet i skyerne i 2009. Sammen med Ina Bruhn og David Meinke står hun bag ungdomskrimiserien Genstart (2009-10) og den gotiske gyser Ordenen (2011). Hun er også forfatter til trilogien Kys, sved og Rock n’ Roll (Zoom On 2012-13) og ungdomsromanerne Siden for evigt (2011), Den første freak på månen (2013) og Kære dumme døde Vik (2015). Senest er udkommet Dobbeltdaten i Zoom Ind serien.

Caroline Ørsum: Fødselsdagsfesten udkommer den 30. september

 

Zoom Ind_Directioners3_Sille uden Niall_FINAL.indd

Stille uden Niall er tredje bind i serien om Anna, Sara og Sille, der er vilde med One Direction. Om gode og dårlige veninder, forældre, der ingenting forstår, og om at leve og dø for Harry og Niall.

Sille på næsten 14 år er helt vild med 1D og ikke mindst Niall. Derfor er det helt ufatteligt, da hendes bedste veninde Sara fortæller, at 1D vil holde pause! Sille må gøre noget, og da Mikkel fra klassen i al fortrolighed fortæller hende, at Niall kommer hemmeligt til Danmark, får Sille en idé. Men hvad med Anna og Sara, som ikke må vide noget? Og hvad med Mikkel, som vist egentlig er ret sød – måske endda sødere end Niall?

Susanne Foldberg (f.1970) er uddannet journalist og har altid elsket at skrive. Som mor til tre børn har hun inspirationen til sine historier inden for rækkevidde. Hun bor i Nordsjælland med sin familie.

De første to bind i serien er Anna & Harry og Sara & Niall (2015)

Susanne  Foldberg: One Directioners. Stille uden Niall udkommer den 30. september

Nyheder april 2016

I april har vi følgende nyheder på programmet

ROS_Junglebogen_FORSIDE.indd

I anledning af Disneys nye filmatisering genudgives Rudyard Kiplings børnebogsklassiker om drengen Mowgli der vokser op i en ulveflok i junglens dyb.

Med hjælp og gode råd fra bjørnen Baloo og panteren Bagheera, prøver Mowgli at finde sin plads i junglen og begå sig i den. Men at vokse op i den vilde jungle er ikke helt ufarligt. Her bor nemlig den ondsindede bengalske tiger, Shere Khan, og han bryder sig ikke om mennesker i dyrenes verden.

 

Siden 1894 har Junglebogen underholdt store og små. Mange fortolkninger er kommet til siden bogens udgivelse, men det er Disneys tegnefilm fra 1967 der står som den mest populære. Nu står Disney igen klar med en fortolkning, denne gang som en realfilmsudgave.

Stemmerne leveres bl.a. af kendte navne som Scarlett Johansson, Bill Murray, Ben Kingsley og Christopher Walken.

Filmen har biografpremiere herhjemme 14. april. Se den officielle trailer her

Historierne i denne bog stammer fra ”The Jungle Book”, 1894, (dansk titel: Junglebogen, 1895). Fortællingerne om Mowgli blev nyoversat af Poul Einer Hansen i 2005 og genudgives nu i denne udgave.

 

Find læseprøve HER

Rudyard Kipling: Junglebogen udkommer den 7. april 2016

 

Christiansen_North Dakota_FORSIDE_FINAL_WEB 72 DPI_RGB

Jonas er god til én ting, han er rigtig god til at slås.
I sit nye hjem på Vestegnen, kæmper han i bare knuckle fights for penge. Han drømmer om at stikke af fra det hele, men jo mere han forsøger at komme fri, jo længere bliver han trukket ned i dybet.

Jonas flytter til Taastrup med sin mor og stedfar for at starte et nyt liv. Men det er ikke altid nemt at starte forfra, slet ikke med panikangst og en voldsdom i bagagen. Snart begynder Jonas at leve et dobbeltliv, hvor han om dagen er gymnasieelev med en smuk kæreste, men om natten slås han i et nådesløst miljø, hvor last man standing vinder. Men kærlighed og vold er uforenelige, og snart er der kun en vej ud…

 

Find læseprøve HER

Jesper Nicolaj Christiansen: North Dakota der starter vi forfra udkommer den 8. april 2016.

 

To minutter i dommedag_omslag_FINAL

Otte noveller behandler på meget forskellig vis, hvad det vil sige at være under pres – et indre personligt pres eller et ydre fra kammerater, forældre eller egne fordomme.

Er Ida medskyldig i Kennys død?
Formår Max at sige fra?
Hvorfor søger Marie dækning i skuret på stranden?

 

Det er tilspidsede situationer, der præsenteres i disse fintunede historier, hvor følelser som skam, beundring og skyld tager kontrollen og kammer så meget over, at det fører til nye indsigter.
Novellerne henvender sig til unge fra ca. 13 år.

Find læseprøve HER

Mette Vedsø: To minutter i dommedag udkommer den 12. april 2016

 

ROS_Haabet er som en muskelhund_FORSIDE.indd

Når man bliver kaldt et monster, er man nødt til at prøve at opføre sig som et menneske …

Janus bor sammen med andre børn og unge i en indhegnet lejr langt inde i skoven, væk fra andre mennesker. De unge får at vide, at det er for deres eget bedste. I lejren er de beskyttet mod omverdenen.
Men Janus har et brændende håb om et andet liv i frihed, og det håb flår og slider i ham. Der må være en vej ud af lejren. Og måske håbet er større end både venskab og kærlighed?

Håbet er som en muskelhund fortæller intenst og tankevækkende om et fremtidssamfund gennemsyret af frygt for det anderledes. Et samfund hvor man må kæmpe for de basale menneskelige værdier.

Find læseprøve HER

Nanna Gyldenkærne: Håbet er som en muskelhund udkommer den 14. april 2016

 

Alt om at vaere pige_omslag_HB_FINAL.indd

Alt om at være pige handler om alle de ting, der foregår på pigeværelset bag den lukkede dør – og om alle de tanker, der svirrer gennem hovedet på en 13-årig pige, der bare gerne vil være som alle de andre i klassen.

Hvordan er det at være pige, når kroppen begynder at ændre sig? Tja, Ida venter i spænding på selv at finde ud af det. Mange af de andre piger i klassen er begyndt at få menstruation, og drengene har lagt mærke til deres nye former. Men faktisk kan man diskutere, om Idas bryster overhovedet findes. Og er det ærlig talt for meget at ønske sig bare en lille smule blod?

Camilla Wandahls nyeste bog for tøser er en varm og sjov fortælling om veninder og hverdagsdrama. Og om Ida, hvis tanker kredser om drenge og kroppens pinlige forandringer – især om de forandringer, der lader vente på sig!

Find læseprøve HER

Camilla Wandahl: Alt om at være pige udkommer den 15. april 2016

 

Eken_MaxVero_5_Det sidste togt_FORSIDE_FINAL_WEB 72 DPI_RGB

Femte og sidste bog i serien om Max Vero. I bøgerne følger vi Max og hans venner i en krigshærget verden, hvor ven og fjende ikke altid er til at skelne fra hinanden.

Max ser ingen mening med krigen længere og ønsker bare, at den vil slutte. En dag bliver han opsøgt af Naima. Hun har brug for hans hjælp. Onde kræfter er på spil og modarbejder alle planer for fred mellem Darien og Beleria. Sammen er de nødt til at tage ud på deres egen hemmelige mission, men det går slet ikke efter planen.

Max Vero- serien er spændende og action-mættede historier fuld af nærkampe i luften, biljagter og farefulde missioner.

Bøgerne er illustreret af Peter Heydenreich

Find læseprøve HER

Cecilie Eken: Max Vero. Det sidste togt udkommer den 21. april 2016

 

VenneriKlassen_skitse5.indd

Nye letlæste bøger for begynderlæsere om livets gang i en skoleklasse. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden og er alle gennemillustreret af Jeanette Milde.

Snige og snuse er historien om Maja på næsten 7 år. Maja elsker at lege detektiv. Hun elsker også at lege skole. En dag får hun lov til at låne lærerens klokke, men pludselig er den væk. Og da Maja skal udforske, hvor den er, går det helt galt.

Bedst til hest er en letlæst hverdagshistorie om Stella på 6 år, som skal på tur med sin klasse. Der er kaniner og heste på gården, og bedsteveninden Tyra ved heldigvis alt som heste. Men da de to veninder selv vil lege hest, går der pigefnidder i den, klassekammeraten Maja trænger sig på, og Stella vælger at gå ind til kaninerne.

Lige i kassen fortæller om Elias på 7 år, som elsker fodbold, men som ikke selv kan binde sløjfer på sine fodboldsko. Men så binder han da bare Zlatan-knuder…

Pernilla Gesén og Jeanette Milde: Snige og snuse, Bedst til hest og Lige i kassen udkommer alle tre den 29. april 2016

Mød os på Læringsfestivalen 15.-16. marts

bogbord

Selv om jeg sidder ved mit skrivebord og tænke, at jeg lige har været på Danmarks Læringsfestival i Bella Center, så er det faktisk et år siden og det er atter blevet tid til at drage på messe, så vi kan præsentere de mange nyheder, der er kommet siden sidst samt åbne godtepose for, hvad I kan glæde jer til i løbet af 2016. Traditionen tro har vi en stand fyldt med nyheder og vi glæder os til at hilse på jer, vise vores bøger frem og til en lille snak om børne- og ungdomslitteratur. Vi har som altid gode tilbud og mange af vores forfattere kommer også forbi.

 

Tirsdag eftermiddag 15.30-16.15 præsenterer jeg årets nyheder og kommer med ideer til undervisningen i lokale 5

Onsdag 12.30-13.15 fortæller Caroline Ørsum om sit forfatterskab i lokale 5.

 

I Den Røde Stol kommer følgende af vores forfattere til at sidde:

Tirsdag, den 15. marts

kl. 11.30: Kim Langer

Kl. 14.00 Jens Blendstrup

 

Onsdag den 16. marts

kl. 11.00 Rebecca Bach-Lauritsen

kl. 13.00: Ronnie Andersen

 

På Gyldendal Uddannelses scene kan I møde følgende af vores forfattere:

Tirsdag, den 15. marts

10.30-10.50: Cecilie Eken

 

Onsdag, den 16. marts

10.30-10.50: Mette Vedsø i samtale med Lisa Gardum Andersen

11.00-11.20: Caroline Ørsum i samtale med Lisa Gardum Andersen

13.00-13.20: Rebbeca Bach-Lauritsen i samtale med Kenneth Jacobsen Bøye

13.30-13.50: Kenneth Bøgh Andersen i samtale med Lisa Gardum Andersen

 

Tina og jeg glæder os til at se jer!!

 

Hilsen
Anette

Godt nytår og godt bogår

lidt 2016 nyheder

Så fik vi sagt farvel til 2015 og har budt 2016 velkommen. Og vi kan allerede nu røbe, at det bliver et rigtig godt bogår. Der er spændende, sjove, skæve, finurlige, skønne, triste og vidunderlige bøger på vej. Der er bøger til unge og tweens, til små og store børn. Der er billedbøger, grafiske romaner, romaner og højtlæsningsbøger og pegebøger, der er fantastiske fortællinger, realistiske romaner, humor og sci fi, der er bøger, der gør os kloge, bøger, der får os til at tænke, grine og eller græde. Vi tør godt love, at der er lidt for en hver smag. Så glæd jer. Og til de nysgerrige, så løfter vi gerne sløret for, hvilke titler det er, I kan glæde jer til, for selv om man ikke må pakke gaver op før tid, er det jo ganske dejligt at vide, hvad der er at glæde sig til, vi har derfor samlet første halvdel af 2016 udgivelserne i et lille katalog. I finder kataloget her.

Rigtig godt bogår til alle jer fra alle os på Høst & Søn

Nyheder i november 2015

Nyheder i november 2015

ROS_Ottesen_Havenisserne flytter ind_omslag_FINAL 2.indd

Havenisserne flytter ind er en eventyrlig julebog af Josefine Ottesen om at miste alt det man kender og finde sig til rette et nyt sted.

Det kan være en udfordring at tale med børn om mediernes billeder af mennesker på flugt. Josefine Ottesen har selv haft en mor, der var flygtning. Nu har hun skrevet en bog i børnehøjde, der på kærlig og eventyrlig vis sætter ord på det svære tema.

Havenisserne flytter ind er en julehistorie for de 5-11 årige, om havenisserne Knort, Kærne og Persille, der mister deres hjem i det hule æbletræ.

Kort før jul vælter en frygtelig storm det træ, som havenisserne bor i og blæser deres forråd væk. Hvad skal de nu gøre? De har ingen ly for den kolde vinter. Kun i Det Store Røde Hus er der mad og varme.
De begiver sig ud på den farlige rejse, men kan det mon lykkes for de små væsner at komme forbi de ondskabsfulde katte? Hvad med de fine dukker i dukkehuset – vil de ladede fremmede få lov til at slå sig ned? Og kan det overhovedet blive rigtig jul, når man har mistet alt?

Læs uddrag her.

Josefine Ottesen: Havenisserne flytter ind udkommer den 2. november 2015.

 

ROS_Havets Taare_HB_omslag_FINAL.indd

 

Havets Tåre er en overnaturlig kærlighedshistorie om at drukne uden at dø. Om at dø uden havet. En havfruehistorie, der berører emner som kærlighed, identitet, magt og kontrol(tab). Og det at blive voksen og tage ansvar for sig selv. Trilogien genudgives nu i en samlet udgave på opfordring af Camillas mange unge læsere.

Sidste sommer druknede Lejla næsten, og nu hader hun vandet, der giver hende skræmmende mareridt. Af alt i verden har hendes familie slæbt Lejla med på krydstogt, hvilket hun bestemt ikke har lyst til. For det er, som om havet kalder på hende… Da Lejla møder den mystiske Seth på krydstogtet, bliver de begge hvirvlet ind i en tornado af intens kærlighed og farlige intriger. Under havets overflade lurer både havfolk og sirener, og det står hurtigt klart, at Lejlas verden aldrig mere kan blive normal.

Camilla Wandahl gæster årets Bogforum, og vil kunne opleves fredag d. 6. november Under Uret kl. 10.40 samt på Håbefulde Unge Forfatteres stand kl. 12. Lørdag d. 7. er Camilla på Børnescenen kl. 15.

Læs uddrag her.

Camilla Wandahl: Havets tåre udkommer den 5. november.

 

Untitled-1

Et barn, der ikke vil sove, kan drive enhver forælder til vanvid, og googler man børn og søvnproblemer, er remedier og råd talrige på nettet. Heldigvis kan de fleste blive enige om, at ro og tryghed fremmer børns søvn, og at læsning af gode godnathistorier har enorm betydning. Få stunder slår nemlig samværet mellem den voksne og barnet, når der læses historier. Og 20 minutters læsning fra tidlig barndom udvikler børns sprog mere end noget andet.

Godnat – klassiske historier, rim og sange fra skattekisten fokuserer på de gode stunder på sengekanten og rummer historier om søvnige børn, om vågne børn, om, hvad der kan foregå om natten, og hvor sur man kan være, når man vågner om morgenen. Gamle og nyere historier, rim og sange af blandt andre Halfdan Rasmussen, Thomas Winding, Hanne Hastrup og mange flere.

Læs uddrag her.

Christel Amundsen (red.): Godnat – klassiske historier, rim og sange fra skattekisten udkommer den 6. november.

 

Eken_Max Vero 4_en vild plan_Forside_FINAL_WEB 72 dpi_RGB

Fjerde bind i prisbelønnede Cecilie Ekens letlæste serie om drengen Max og hans venner Amir og Sita. Sammen kæmper de for at klare sig i en krigshærget verden, hvor ven og fjende ikke altid er til at skelne fra hinanden.

Max er en af de bedste piloter på basen i Hafne. Han har skudt utallige fjender ned og vender altid sikkert tilbage. Men det er, som om krigen aldrig vil stoppe. Og den har sin pris. På et togt over Darien bliver Amir taget til fange. Max vil gøre alt for at redde ham og lægger en plan.

Ligesom hos filmskaberen Hayao Miyazaki tager Eken/Heydenreich drenges fascination af krig og maskiner alvorligt og byder på masser af kamp, action og tekniske illustrationer af fly, biler og maskiner. Samtidig er det i seriens forløb gradvist gået op for Max, at krig og hævntanker ikke er uden omkostninger.

Femte og sidste bog i serien om Max Vero Det sidste togt udkommer i foråret 2016.

Læs uddrag her.

Cecilie Eken: Max Vero. En vild plan med illustrationer af Peter heydenreich udkommer den 6. november.

 

Zoom on_Varsleren_omslag_FINAL.indd

Letlæst uhyggelig bog i Zoom On-serien om Nikita, som på sin 13-års fødselsdag begynder at få varsler om kommende død.

Nikita bor hos sin onkel og tante, men dem tilbringer hun ikke meget tid sammen med. Hendes nærmeste er vennerne Stankelbenet, Lola og Frederikke. De lever i et vindblæst Beton-Danmark, pjækker som oftest fra skole, slås med en anden bande og klarer sig på bedste beskub. Men så falder Nikita ned fra et træ og begynder at få syner. Hun ser en mand, der ligner en hjemløs, og han udpeger den næste, som skal dø. Er det bare syner, eller findes Varsleren i virkeligheden?

Kit Rasmussen: Varsleren udkommer den 6. november.

 

Zoom Ind_Directioners2_Sara og Niall_FINAL.indd

Samme dag som One Direction udgiver deres nye album, er Susanne Foldberg aktuel med andet bind i serien om Anna, Sara og Sille, der er vilde med One Direction. Om gode og dårlige veninder, forældre, der ingenting forstår, og om at leve og dø for Harry og Niall.

Sara er 12 år og vild med Niall fra 1D. Hun dagdrømmer om ham, når hun har brug for en pause fra hverdagen. Og det har hun tit, for far og mor er skilt, og nu skal far have barn med sin nye kæreste. Men mor er ikke vild med fars nye kæreste, så far vil ikke have, at Sara fortæller det til mor…

Sara er splittet. Hvordan kan hun glæde sig til at blive storesøster, når mor ikke må vide noget? Og er Anna og Sille overhovedet til at stole på? Hvis bare hun havde nogen til at hjælpe sig. Allerhelst Niall.
Da Sara ser, at Movellas har udskrevet en novelle-konkurrence, hvor præmien er en rejse til Irland i Nialls fodspor, beslutter hun sig for at deltage. Hun må og skal vinde – og måske kan Niall faktisk hjælpe …

Læs uddrag her.

Susanne Foldberg: Directioners 2. Sara og Niall med illustrationer af Bodil Bang Heinemeier udkommer den 6. november.