Tag Archives: undervisning

Relationskompetence

- Et uddannelsesforløb om empati og nærvær i forholdet mellem børn og voksne

Sammen med psykoterapeut og meditationslærer Hanneli Ågotsdatter arrangerer forfatter Peter Høeg en uddannelsesforløb om empati og nærvær i forholdet mellem børn og voksne. Ud over Peter Høeg og Hanneli Ågotsdatter, er underviserne familieterapeut og forfatter Jesper Juul, psykolog Helle Jensen og lærer Gitte Batz. Uddannelsesforløbet henvender sig til alle, der arbejder med børn og unge samt forældre med særlig interesse i, hvordan man formidler nærvær og empati til børn. Forløbet sigter på at give deltagerne kompetencer i:

• Hvordan man styrker børns og unges empati og kontakt til sig selv, herunder deres evner for venlighed og nærvær, og derved øger deres trivsel, koncentrations- og samarbejdsevne.

• Hvordan man som voksen udvikler den selvberoenhed, empati og gennemslagskraft som er en betingelse for at skabe gode og trygge lærings-og erfaringsrum omkring børn og unge.

• Hvordan man håndterer udfordrende situationer, og hvordan man kreativt kan indarbejde en dimension af nærværs-og empatitræning i sin faglige dagligdag.

Læs mere om uddannelsesforløbet her.

Peter Høeg har tidligere arbejdet med nærvær, empati og selvberoenhed i forbindelse med litteraturundervisningen, hvilket der bl.a. er kommet en bog ud af. Oplevelse og nærvær i undervisningen en bog til inspiration og vejledning i en alternativ form for litteraturundervisning. I bogen bringes forfatterne, litteraturen, kreativiteten, skriftsproget, oplevelsen og det hele menneske i centrum. Det bliver gjort ved, at der lægges vægt på kroppens betydning for læsningen og læseoplevelsen. Bogen rummer forskellige øvelser til at vække sindet eller åbne kroppen for oplevelsen af teksten hos eleverne. Peter Høeg har skrevet indledning og efterskrift til Oplevelse og nærvær i litteraturundervisningen, som er baseret på et litteratur- og fortælleforløb Peter Høeg gennemførte på Nr. Snede skole i foråret 2015. Forfatterne bag Oplevelse og nærvær i litteraturundervisningen er de to deltagende klassers dansklærere, Camilla Clausen og Janne Højrup Nielsen samt seminarielektor Søren Fanø.

Fanø, oplevelse og nærvær

Læs uddrag af bogen her.

Stian Holes Morkels Alfabet i undervisningen

Hole_Morkel_forside_hires_FINAL_WEB 72 DPI _ RGB

Pædagogiske konsulent Trine Ferdinand har udarbejdet en litteraturguide til Stian Holes billedbog Morkels alfabet. I guiden finder ideer til, hvordan bogen kan anvendes i undervisningen.

I Finder guiden her eller under fanen Inspirationsmateriale, hvor der også ligge en række guides til andre bøger.

Rigtig god fornøjelse.

Nyt og spændende initiativ målrettet skolerne på BogForum 2016

Som noget helt nyt vil der på årets BogForum være tre skolescener målrettet elever fra henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Fra Høst & Søn vil indskolingseleverne kunne møde Anne Sofie Hammer (Villads fra Valby), mellemtrinseleverne vil kunne møde Cecilie Eken (Det levende sværd) og Jesper Wung-Sung (Ud med Knud og Zam) og udskolingseleverne vil kunne møde Kenneth Bøgh Andersen (Den store djævlekrig). Ved henvendelse til forlaget på: anette@rosinante-co.dk er det muligt at bestille klassesæt af de pågældende bøger med god klassesætsrabat.

Tilmeldingen er allerede i gang og frem til den 22. august, er der early bird rabat.

Gruppepris for en klasse inkl. max. 2 lærere: kun 350 kr. hvis du bestiller billetter inden 22. august. Fra 23. august er prisen 500 kr. Prisen inkluderer: Adgang til messen fredag den 11. november, adgang for hver tilmeldt klasse til at deltage i 1 eller 2 arrangementer på skolescenerne, fri adgang til den øvrige del af messen, gratis adgang for eleverne til messen hele weekenden, mulighed for at spise medbragt mad. Bestil jeres billetter her.

Skoler i Københavns Kommune har mulighed for gratis adgang via Åben Skole Københavns Kommune. Bestil her.

 

Program for de tre skolescener fredag, den 11. november

Indskoling – Auditorie 1 (max 300 deltagere pr. session)

Kl. 9.15-9.45 Anne Sofie Hammer: Villads fra Valby (Høst & Søn) Anne Sofie Hammer fortæller om Villads fra Valby og læser en historie højt. Bagefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål om Villads, om hvordan en bog bliver til, og om det at arbejde som forfatter.

Kl. 10.15-10.45 Sigurd Barrett: Sigurd fortæller danmarkshistorie (Politikens Forlag). Musiker, forfatter og tv-vært Sigurd Barrett fortæller og spiller om Danmarks historie ud fra sin helt nye bog, Sigurd fortæller danmarkshistorie – et stort anlagt værk, der udkommer 12. oktober og er skrevet i samarbejde med Nationalmuseet og Foreningen af lærere i historie.

Kl. 11.15-11.45 Marianne Iben Hansen: Av, det gør nas (Gyldendal). Marianne Iben Hansen er forfatter til en lang række rimede/rappede billedbøger. Her inviterer hun på en aktiv rundtur i sit sproglige univers med bl.a. oplæsning af Av, det gør nas, ordkor, minirap og sprogbegejstring. OBS! Max 200 deltagere til dette arrangement.

Kl. 12.15-12.45 Kim Fupz Aakeson: Vitello (Gyldendal). Mød Vitellos ‘forfatter-far’, når Kim Fupz Aakeson læser op fra én af sine yndlingshistorier om drengen fra huset ved Ringvejen. Fupz svarer også på spørgsmål fra eleverne.

 

Mellemtrin – Auditorie 2 (max 300 deltagere pr. session)

Kl. 9.15 -10.00 Hanne Kvist: Dyr med pels – og uden (Gyldendal). Den kombinerede roman og grafiske fortælling udkom tidligere i år og har allerede fundet plads i mellemtrinnets danskundervisning. Hanne Kvist læser op fra romanen, fortæller om tankerne bag og svarer på spørgsmål fra eleverne.

Kl. 10.30-11.15 Cecilie Eken: Det Levende Sværd (Høst & Søn). Eventyrland møder moderne karakterer i Cecilie Ekens Det Levende Sværd. Kom og hør om tankerne bag bogen, om inspiration og arbejdsproces. Der bliver også mulighed for at stille spørgsmål. OBS! Oplægget er primært tilrettelagt efter 5. klassetrin.

Kl. 11.45-12.30 Jesper Wung-Sung: Zam og Ud med Knud (Høst). Jesper Wung-Sung vil tale om og læse fra sit forfatterskab med udgangspunkt i ungdomsromanerne Ud med Knud og Zam. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Kl. 13.00-13.45 Lene Kaaberbøl: Vildheks (Alvilda). Den populære fantasy-forfatter interviewes på scenen, læser højt og fortæller om fantasy som genre og at skabe levende figurer i fiktive verdener.

 

Udskoling – Auditorie 3 (max 300 deltagere pr. session)

Kl. 9.15 -10.00 Kenneth Bøgh Andersen: Den Store Djævlekrig (Høst & Søn). Kenneth Bøgh Andersen kommer ind på nogle af de tanker, temaer og ideer, der ligger til grund for serien om Den Store Djævlekrig, hvor sjette og sidste bind netop er udkommet. Han vil også læse lidt op, og der vil være god tid til spørgsmål.

Kl. 10.30-11.15 Sarah Engell: Hjertet er 1 organ og 21 måder at dø (Carlsen). Sarah Engell interviewes om sine anmelderroste ungdomsromaner 21 måder at dø om digital mobning og selvmordstanker og den helt nye Hjertet er 1 organ om selvskade og cutting.  Emner der også bliver gennemgået: Research til bøgerne og hvad litteraturen kan i forhold til at behandle svære og barske temaer.

Kl. 11.45-12.30 Patrick Ness: Monster (Gyldendal). Det er ikke hver dag, at en oversat roman bliver taget ind i danskundervisningen i samme grad som Patrick Ness’ rørende fortælling om at acceptere tab, Monster. Her får eleverne en enestående chance for at møde forfatteren, når han bliver interviewet om sin roman og sit forfatterskab. Der vil være mulighed for at eleverne kan indsende spørgsmål på forhånd. OBS! Aktiviteten foregår på engelsk.

Kl. 13.00-13.45 Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved: Dig og mig ved daggry (Gyldendal). Denne barske og rørende ungdomsroman er blandt de mest benyttede hovedværker i udskolingens danskundervisning. Forfatterne giver deres bud på romanens temaer og fortæller om at være to forfattere om én historie. Der er mulighed for, at eleverne kan stille spørgsmål.

 

Tilmeld jer her.

Find oplysninger om programmet her.

Skolemesse i Århus 13.-14. april

Så kalder Skolemessen i Århus igen, messen finder sted den 13.-14. april og afholdes på Scandinavian Congress Center, Høst & Søn vil traditionen tro være til stede med en stand med alle vores nyheder – alt hvad der er udkommet til børn og unge siden sidste års messe. Og vi har som altid gode tilbud. I finder os på stand 7.

Vi har to foredrag på programmet. Onsdag den 13. kl. 14.30 i lokale 11 præsenterer Anette Øster forlagets nyheder med særligt fokus på de undervisningsrelevante titler, men der vil også gode ideer til titler, der bør stå på hylderne på Læringscentret. Torsdag den 14. kl. 14.30 i lokale 1 fortæller Caroline Ørsum om sit forfatterskab.

Vi har også forfattere på Gyldendal Uddannelses scene. Onsdag kl. 10.30-10.50 kan I møde Martin Petersen, der fortæller om Exit Sugartown og I skyggezonen og torsdag kl. 13.00-13.30 kan I møde Caroline Ørsum, der vil tale om sin YA-roman Kære dumme døde Vik.

Vi har to forfatter ei Den røde stol i år. Torsag kl. 11.30-11.50 kan I opleve Annette Herzog i samtale med Eiler Jensen og kl. 14.30-14.50 kan I høre Kenneth Bøgh Andersen i samtale med Bent Rasmussen.

Læs mere om messen og find det fulde program, standoversigt m.m. her.

Zam i undervisningen – Ny litteraturguide

ROS_Zam_omslag_RENSK_HB_FINAL.indd

Vi har fået udarbejdet en litteraturguide til Jesper Wung-Sungs roman, ZAM. Guiden kommer med bud på, hvordan der kan arbejdes med ZAM i undervisningen. Man vil kunne læse og arbejde med bogen allerede fra 7. klasse, men den har bestemt også potentiale til at blive brugt i udskolingen.

Om ZAM:

Zams største ønske er at være en ganske almindelig dreng, men det er svært, når man er zombie, og de fleste er bange for en.

Zam børster tænder, vasker sig under armene, går i skole og laver sine lektier, og så bruger han rigtig meget tid på at øve sig i at gå som en helt almindelig dreng. En dag kommer Zam til at gøre det værst tænkelige og må endnu engang acceptere, at han ikke kan være en del af fællesskabet. Men hvem kan egentlig også være ven med en zombie?

Zam er en atypisk zombibog, da historien fortælles fra zombiens synvinkel – en bog, der ligeså meget handler om at være uden for fællesskabet og om at føle sig forkert og afvist.

Pressen skriver:

»Med enkle, ligefremme sætninger, velvalgte lydord og rammende replikker maner forfatteren en billedstærk historie frem. Desuden fremstår »Zam« med en sjældent set velfungerede sammenhæng mellem bogens ydre udformning og tekstens handling.«
*****– Kari Sønsthagen, Berlingske, 12. september 2015

»Zam er en usædvanlig zombiehistorie og en virkelig spændende fortælling, som kan sætte mange tanker og diskussioner i gang. «
– Stine Reinholdt Hansen, Weekendavisen, 18. september 2015

»Historien om Zam er uhyggelig på flere måder. Du kommer hurtigt til at forstå Zams følelse af ensomhed og hans brændende ønske om at kunne passe ind. Samtidig er handlingen i bogen også tankevækkende og skræmmende, hvis du tænker på hvordan livet kan være for dem der er anderledes og ikke passer ind i.«
– Lektør

»Bogen er både betagende og spændende. Den er ekstrem lærerig, meget relevant og får børn og unge til at se tingene i et større perspektiv.«
****– Hella Arman, Nordjyske Stiftstidende, 6. oktober 2015

»Wung-Sung serverer dog historien om Zam med humor, varme og kæmpestort sprogligt overskud. Man holder af og med den hjertensgode zombiedreng og hans evne til at se ind til det bedste i mennesker såvel som i zombier.«
***** – Sarah Louise Pedersen, Fyens Stiftstidende, 23. oktober 2015

»Uden de store armbevægelser får Jesper Wung-Sung skabt en sørgmodig stemning af noget bekendt. Det minder om noget fra tv, fra grænsehegnene, fra motorvejene. Forfatteren bider igennem ved at benytte en figur, som kun en (zombie) mor kan elske.«
***** – Steffen Larsen, Politiken, 25. november 2015

Find litteraturguiden her.

Jeg er Zam 32mm badge2